Livet byder ikke altid på det, vi håber på. Relationer slår revner. Hjerter brækker. Nogle gange falder det hele fra hinanden på én gang — og alligevel rejser de fleste af os os igen. Ikke fordi vi er ufølsomme, men fordi vi har noget indeni, som hjælper os med at finde fodfæste. Det kalder vi resiliens. Og det smukke er: du har mere af det, end du tror.
Hvad er resiliens egentlig?
Resiliens er ikke det samme som at være hård eller uberørt. Det handler ikke om at skjule smerten eller komme hurtigt videre, som om ingenting er sket. Resiliens er snarere evnen til at bøje sig uden at brække — og langsomt finde tilbage til sig selv, måske endda stærkere og mere bevidst end før.
Den amerikanske psykolog George Bonanno, der har forsket intensivt i resiliens og sorg, beskriver det som en naturlig menneskelig kapacitet. De fleste af os er faktisk biologisk udstyret til at klare modgang. Det er ikke et privilegium for de få — det er en menneskelig ressource, der blot venter på at blive aktiveret.
I kærlighedslivet viser resiliens sig på mange måder: i evnen til at åbne sit hjerte igen efter et brud, i at turde stole på en ny person, selvom man er blevet såret, eller i at stå i en svær periode med sin partner uden at lukke helt ned.
Hvad styrker vores resiliens?
Forskning peger på, at resiliens ikke er en fast egenskab, du enten har eller ikke har. Det er noget dynamisk — noget der vokser i takt med dine erfaringer og den omsorg, du omgiver dig med.
Trygge relationer spiller en afgørende rolle. John Bowlby og den tilknytningsteori, han grundlagde, viser os, at vi mennesker har brug for at føle os set og holdt af andre for at kunne regulere vores indre verden. Når vi har mindst ét menneske, vi oplever som en sikker base, har vi langt bedre forudsætninger for at komme igennem livets storme.
Men vi kan også styrke vores resiliens indefra. Selvmedfølelse — evnen til at møde sig selv med den samme venlighed, man ville vise en god ven — er vist at have en direkte sammenhæng med vores evne til at komme sig efter modgang. Det handler ikke om at forkæle sig selv eller undgå ansvar. Det handler om at holde op med at gøre smerte dobbelt så tung ved at bekæmpe den med selvkritik.
Kan man træne resiliens?
Ja. Og heldigvis kræver det ikke storslåede greb. Resiliens bygges i det små — i de valg du træffer, når det gør ondt.
Det kan handle om at mærke efter i stedet for at mærke fra. At søge støtte fremfor at isolere sig. At give dig selv lov til at sørge, og samtidig holde fast i, at dette ikke er din endestation. Mindfulness-baserede tilgange, som dem Jon Kabat-Zinn har gjort tilgængelige, kan hjælpe dig med at skabe afstand til dine tanker og følelser — ikke for at undgå dem, men for at du ikke sluges helt af dem.
I relationer kan resiliens også trænes gennem ærlighed og nysgerrighed: ved at turde sige, hvad der er svært, og ved at lytte, selv når det er ubehageligt.
Så inden vi slutter — hvornår mærkede du sidst din egen resiliens? Hvad hjalp dig med at rejse dig, og hvad tror du, der ville styrke den endnu mere?
AIA kender disse teorier og kan hjælpe dig med at forstå dem i din egen situation.
Åbn AIA →